Tur til andelslandsbyen Nyvang

Vi har afholdt vores efterårsarrangement som var en tur til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.

Turen var med egen transport, hvilket måske gjorde at tilslutningen ikke var så stor.

Vi mødtes i Gørlev kl. 9,00 og herfra havde Arne planlagt en tur op igennem det naturskønne område omkring Tissø og igennem skovene mod Buerup og op mod Løgtved hvor man har en enorm udsigt ned over Tissø og mod Storebælt.  Første stop var ved Bromølle Kro hvor vi nød den medbragte kaffe og herfra kørte vi videre med et enkelt stop mere mod Nyvang.

Denne weekend afholdte Nyvang sit årlige høstmarked, det var fantastisk vejr og der var mange besøgende. Der var meget at se på og vi kunne sagtens bruge hele dagen. Der bliver lagt meget frivilligt arbejde i at få det hele til at køre rundt og mange personer i påklædning fra den gang får det hele til at gå op i en højere enhed. Vi er jo nok mange der kan huske en del fra dengang.

Kl. ca. 13,00 samledes vi og spiste smørebrød som var inkluderet i entreprisen.

Vi syntes at vi havde en god tur men desværre deltog kun 9 voksne og 2 børn, det er den dårligste tilslutning vi har haft længe.

Med broderlig hilsen

John Andersen.

Seneste kommentarer

17.05 | 13:36

Kære bestyrelse for Forsvarsbrødrene for Gørlev og omegn.
Mange tak for Jeres besøg og de gode flasker rødvin som I havde med til mig og som glædede mig meget. Mange hilsner, Jørgen

Del siden